Det hjælper jeg med

Jeg anvender nænsomme behandlingsformer som manuel terapi, akupunktur og fysiurgisk massage – altid tilpasset dine individuelle behov.

Hos Rygklinik Sjælland får du en målrettet og specialiseret behandling, uanset om dine smerter er akutte eller kroniske.

Mit fokus er at finde og afhjælpe den bagvedliggende årsag – ikke blot symptomerne.

Problematikker som behandles relateret til ryg og nakke.

Første konsultation begynder med en grundig samtale om dine symptomer og sygehistorik. Jeg stiller relevante spørgsmål og noterer de vigtigste oplysninger for at sikre en målrettet og effektiv behandling.

Ud fra dine problematikker anbefaler jeg den behandlingsform, der passer bedst til dig – fx Muskuloskeletal Smertebehandling (MSB), akupunktur, fysiurgisk massage eller en kombinations behandling. Dine ønsker og forventninger inddrages altid.

Derefter laver jeg en manuel undersøgelse og stiller en MRS-diagnose, som hjælper med at finde den bagvedliggende årsag til dine smerter – ikke kun symptomerne.

Behandlingen igangsættes med det samme. Hvis hjemmeøvelser er relevante, får du dem allerede ved første behandling eller ved en senere opfølgning. Du informeres også om mulige reaktioner på behandlingen.

Det videre forløb tilpasses løbende i samarbejde med dig. Behandlingen kan ændre retning undervejs – fx med øget fokus på akupunktur fremfor MSB – afhængigt af dine behov og respons.

De fleste har behov for 3–5 behandlinger. Afhængigt af din problematik bør der gå 3–7 dage mellem de første MSB-behandlinger, da kroppen skal have tid til at bearbejde inflammationen og tilpasse sig den nye tilstand.

Ved udelukkende brug af akupunktur anbefales højst 3 dages mellemrum mellem behandlingerne, og der gives typisk 3–5 akupunkturbehandlinger.

Ved fremgang efter 3. MSB-behandling udvides intervallet typisk til 2–4 uger. Det giver kroppen mulighed for at stabilisere sig og vise, om den selv kan korrigere eventuelle tilbagefald.

Har du akutte eller kroniske smerter, så vent ikke for længe. Jo længere tid kroppen har været i ubalance, desto sværere er det at genoprette normal funktion.

Praktisk information ved ankomst til klinikken

Der er gratis parkering ved klinikken på Flexhuset.dk’s parkeringsplads, som ligger til venstre for hovedindgangen.

Klinikken ligger i Rum 4 i stueetagen. Du melder din ankomst via dørtelefonen i entreen – vælg mit navn. Der kan være lidt ventetid, hvis jeg er midt i en behandling.

Når du kommer ind, tag plads i venteområdet til højre – i de orange stole. Der er gratis kaffe (espresso), kakao, te og drikkevand fra køkkenet. Brugte kopper kan sættes i opvaskemaskinen eller vasken. Toilet findes til venstre for indgangen, og der er to ekstra toiletter på 1. sal.

– Klinikken stiller gratis lagen til rådighed
– Medbring gerne shorts eller løstsiddende bukser, hvis du foretrækker det

Jeg henter dig i venteområdet. Tag skoene af og stil dem på skobakken ved Rum 4.

Både venteområdet og behandlerrummet er køligt tempereret med aircondition.

Hjertelig velkommen til Rygklinik Sjælland – René