Nakkebehandling uden knæk – få bevægeligheden tilbage

Føles din nakke stiv og “rusten”, når du vågner om morgenen? Har du svært ved at orientere dig i trafikken, fordi du ikke kan dreje hovedet ordentligt, eller mærker du en konstant spænding, der trækker op mod baghovedet?

Mange frygter manuel behandling af nakken, fordi de forbinder det med voldsomme ryk og “knæk-lyde”. Hos Rygklinik Sjælland arbejder jeg helt anderledes. Jeg benytter blide, manuelle teknikker, der respekterer kroppens grænser og hjælper dine led og muskler tilbage i balance – uden brug af hurtige ryk.

Hyppige årsager til dine nakkesmerter

Nakken er et af kroppens mest komplekse områder. Her er de faktorer, jeg oftest ser i klinikken:

1. Hold i nakken og facetledslåsninger Den klassiske “sovne forkert” eller en pludselig bevægelse, der får leddene i nakken til at låse og begrænser din bevægelighed.

2. Slidgigt og aldersbetingede forandringer

  • Artrose i nakken: Små slidforandringer, der giver en murrende stivhed, især efter hvile.

  • Spinalstenose: Trange pladsforhold omkring rygmarven, som kan give uro ude i armene.

3. Diskusprolaps og nerveirritation Når de støddæmpende skiver irriterer en nerve. Det mærkes ofte som skarpe jag eller en sovende fornemmelse helt ned i fingrene.

4. “Computer-nakke” og overbelastning Statisk arbejde foran skærmen trætter de små muskler, hvilket ofte fører til spændingshovedpine og skuldre, der sidder helt oppe under ørerne.

Min undersøgelse og din tryghed

Når du kommer til en nakkebehandling, starter vi altid med en grundig snak om din historik. Jeg undersøger samspillet mellem din nakke, dine skuldre og din brystryg, da årsagen til nakkesmerter ofte skal findes i balancen mellem disse områder.

  • MET (Muscle Energy Technique): Jeg bruger dine egne muskelreflekser til at løsne låste led. Det er en blid og kontrolleret metode, hvor vi samarbejder om at genvinde bevægeligheden.

  • Akupunktur: TCM akupunktur er fantastisk til at “slukke” for de dybe muskelspændinger øverst i nakken og ved kraniekanten, som ellers kan være svære at nå manuelt.

Medbring dine scanninger: Har du været gennem en MR-scanning eller fået taget røntgenbilleder af din nakke? Tag meget gerne beskrivelsen med. Det giver os det bedste grundlag for en sikker og målrettet behandling.

Hvad siger klienterne?

“Ryg- eller nakkesmerter René er altid god til at afhjælpe mine ryg- eller nakkesmerter, og tager sig god tid til at lytte, og komme med råd til hvad man selv kan gøre. Man er i gode hænder på Rygklinik Sjælland.”  – Skrevet af Rasmus

Læs flere anmeldelser om klient anmeldelser her

Hvad hvis jeg har en diskusprolaps i nakken?

En diskusprolaps i nakken opstår, når en af de syv nakkehvirvlers stødpuder (diski) giver efter og trykker på en nerve. Det kan føles meget dramatisk, men ligesom i lænden viser forskningen, at de fleste nakke-prolapser heler bedst ved konservativ behandling (manuel terapi og øvelser) i de første 4-8 uger.Hvis behandlingen ikke har den forventede effekt på at fjerne føleforstyrrelser i arme og fingre, og der opstår mistanke om, at nerveafklemningen skyldes en diskusprolaps, sender jeg dig videre til udredning hos din egen læge. Her kan det komme på tale at få foretaget en MR-scanning.

Som udgangspunkt overvejes MR-scanning ofte først, hvis der ikke ses relevant bedring efter 4 til 8 uger, medmindre der er tale om akutte “røde flag”.

Hvornår bør du søge læge eller akut hjælp? (Røde flag)

Ved nakkesmerter skal man være særligt opmærksom på nervepåvirkning, der påvirker din funktion eller balance. Kontakt læge eller akutmodtagelse ved:

  • Pludselig eller tiltagende kraftnedsættelse: Hvis du taber ting ud af hænderne, eller hvis du pludselig ikke kan løfte armen eller bruge dine fingre normalt.

  • Problemer med balancen eller gangen: Hvis du føler dig usikker på benene, eller hvis din koordination i hænderne ændrer sig markant (tegn på påvirkning af rygmarven).

  • Voldsom svimmelhed eller synsforstyrrelser: Især hvis det opstår i forbindelse med nakkebevægelser.
  • Kraftige smerter efter traume: Hvis dine nakkesmerter er opstået efter et voldsomt fald, uheld eller slag mod hovedet.

  • Feber og nakke-stivhed: Kraftige nakkesmerter kombineret med høj feber og udtalt stivhed.

FAQ om nakkebehandling:

Ja, ofte stammer afklemningen af nerverne fra spændinger i nakken eller halsmuskulaturen, som kan løsnes manuelt. Kombinationen med akupunktur har også en rigtig god effekt på nakkespændinger.

Hvis behandlingen ikke har den forventede effekt på at fjerne føleforstyrrelser i arme og fingre, og der opstår mistanke om, at nerveafklemningen skyldes en diskusprolaps, sender jeg dig videre til udredning hos din egen læge. Her kan det komme på tale at få foretaget en MR-scanning.

Der ydes ikke offentligt tilskud til behandlingerne hos Rygklinik Sjælland, men du kan stadig benytte din private sundhedsforsikring eller sygeforsikring “danmark” til Akupunktur. Du kan booke direkte online eller  kontakte mig direkte på mobiltlf: 6127 0449

Ved akutte nakkehold ser vi ofte stor effekt efter 1-2 gange, mens længerevarende stivhed typisk kræver 3-5 behandlinger.