RAB-godkendt massage – Fysisk og mental velvære
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om massage
Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, der ofte bliver stillet om fysiurgisk massage, priser, behandlingshyppighed og praktiske forhold hos Rygklinik Sjælland.
Hvorfor vælge massage?
Massage kan anvendes ved muskelspændinger, ømhed, nedsat bevægelighed og belastningsrelaterede gener. Behandlingen tilpasses efter dine symptomer, behov og smertegrænse.
Fysiurgisk massage kan blandt andet have fokus på spændte muskler og områder, der er blevet belastet gennem arbejde, sport, ensidige bevægelser eller længere tids inaktivitet.
Mange vælger også massage som en del af et regelmæssigt velværeforløb med fokus på afslapning, kropsbevidsthed og reduktion af muskelspændinger.
Resultatet varierer fra person til person, og massage tilrettelægges altid individuelt.
Hvor ofte bør jeg få massage?
Hvor ofte massage er relevant, afhænger blandt andet af graden og årsagen til dine muskelspændinger, dine daglige belastninger og hvordan kroppen reagerer på behandlingen.
Ved udtalte spændinger eller stressrelaterede gener kan der i begyndelsen være behov for behandling cirka én gang om ugen. Intervallet kan derefter forlænges, når symptomerne ændrer sig.
Ved vedligeholdende massage vælger mange et interval på cirka to til fire uger. Behandlingshyppigheden vurderes og tilpasses løbende efter dine behov.
Hvad koster massage?
Massagen udføres af en RAB-registreret fysiurgisk massør.
Der tillægges ikke moms på den angivne pris.
Der ydes ikke offentligt tilskud til behandlingerne hos Rygklinik Sjælland.
Tilskud fra sundhedsforsikringer til massage
Nogle private sundheds- og ulykkesforsikringer kan yde helt eller delvist tilskud til massage hos en RAB-registreret massør.
Dækningen afhænger af din konkrete forsikringsordning. Kontakt derfor dit forsikringsselskab inden den første behandling for at få bekræftet, om massage er dækket.
Spørg gerne forsikringsselskabet:
- Om massage hos en RAB-registreret massør dækkes.
- Hvor mange behandlinger der dækkes.
- Hvor stort tilskuddet er pr. behandling.
- Om der kræves en forhåndsgodkendelse eller bevilling.
Har du modtaget en bevilling eller andre dokumenter fra dit forsikringsselskab, bedes du medbringe dem ved den første konsultation.
Information inden din første behandling
Der er gratis parkering på Flexhusets parkeringsplads, som ligger til venstre for hovedindgangen.
Klinikken ligger i rum 4 i stueetagen. Når du ankommer, skal du melde din ankomst via dørtelefonen i entréen og vælge mit navn. Der kan forekomme lidt ventetid, hvis jeg er i gang med en behandling.
Når du er kommet ind, kan du tage plads i venteområdet til højre ved de orange stole. Her tilbydes gratis espresso, kakao, te og drikkevand.
- Klinikken stiller gratis lagen til rådighed.
- Du er velkommen til at medbringe shorts eller løstsiddende bukser, hvis du foretrækker det.
- Der findes toilet til venstre for indgangen og yderligere toiletter på første sal.
Jeg henter dig i venteområdet, når det er din tur. Tag venligst skoene af, og stil dem på skobakken ved rum 4.
Både venteområdet og behandlerrummet er tempereret med aircondition.
Hjertelig velkommen til Rygklinik Sjælland.
Bemærk: Forsikringsbetingelser kan ændres. Kontakt derfor altid dit forsikringsselskab for at få bekræftet din aktuelle dækning inden behandlingen.