Smerter i ryggen og ribben

På en ferie, for et år siden, gled jeg på et badeværelsesgulv, jeg landede på ryggen ovenpå et højt betondørtrin. Det skete samme dag som jeg skulle rejse hjem, og det lykkedes på en eller anden måde, at komme hjem.

Dagen efter tog jeg til lægen, der gav mig en recept på smertestillende piller, jeg blev ikke, i første omgang, røntgenfotograferet.

Efter flere besøg hos lægen, blev jeg røntgenfotograferet via en kiropraktor, der konstaterede, at torntappen på den 7. ryghvirvel var brækket.

Jeg har haft utrolige smerter i ryggen og i ribbenene. Jeg kunne ikke gå ret langt på grund af smerterne, og jeg kunne ikke bruge armene uden at få voldsomt ondt i ribbenene.

Jeg har prøvet fysioterapi og massage, men det hjalp næsten ikke på ryggen og ribbenene.

Da jeg på facebook læste om Rygklinik Sjælland i Frederikssund, bestilte jeg en tid hos René. Jeg har i alt været der fem gange, og allerede efter første gang, var der fremgang at spore. Nu hvor jeg har været der fem gange mærker jeg ikke mere til ryggen eller ribbenene.

Jeg er et nyt menneske efter behandlingerne, og er nu ved at træne mig selv op efter de mange måneder, hvor jeg ikke har kunnet foretage mig noget.

Jeg kan på det varmeste anbefale René.