Smerter bag øjet, nakkesmerter, daglig hovedpine og kæbesmerter.

Efter flere måneder i smerte helvede, ringede jeg en morgen i maj til René, for at bede om hjælp. Jeg fik en tid samme eftermiddag, måske René kunne høre desperationen i min stemme, men sikke en service.

Jeg havde gennem måneder kæmpet med ulidelige smerter bag det ene øje, bag det ene øre, nakkesmerter, daglig hovedpine, ømhed i hovedbunden, smerter på den ene side af halsen, strålende ud i kæben og til tider tillige tinnitus. Jeg havde svære søvnproblemer, da det var umuligt at finde en stilling, hvor jeg ikke havde gener. Jeg havde fået foretaget flere scanninger, for at udelukke alvorlig sygdom. Jeg brugte en del Panodil og Ibumetin for at klare mig gennem min arbejdsdag.

Allerede efter første behandling mærkede jeg en lindring af samtlige gener. Efter nu tre behandlinger med en uges interval , er min livskvalitet forbedret markant. Min hovedbund er normaliseret, smerterne bag øjet og øret og i nakken er aftaget væsentligt. Siden opstart af behandling, har jeg ikke mærket noget til min tinnitus . Jeg har sjældent hovedpine og bruger stort set ikke medicin længere. Og sidst men ikke mindst er min søvnkvalitet forbedret.

Jeg fortsætter nu behandling med to ugers interval. Jeg er kæmpe taknemmelig for hurtig og effektiv behandling og kan varmt anbefale René, som er en stilfærdig og behagelig person.